top of page
step 2_edited.png

FEEL

Compas

Ens kompas kan sidestilles med en retningsgiver. Når vi taler om Kompas, handler det om at være i kontakt med dine følelser og dit flow og forstå at bruge disse når du tager beslutninger.

 

Igennem livet bliver vi alle mødt af muligheder og udfordringer, og når man vælger sin vej igennem disse bruger man sit kompas. Kompasset hjælper med at prioritere, sige ja og sige nej. Vi kan se på kompasset som en form for intuition eller instinkt.


Ofte tager vi dog beslutninger hurtigt og på et overfladisk grundlag og bruger ikke vores intuition og den visdom der ligger
deri. Beslutninger kan f.eks. være styret af logik, vaner og perception, men alt for sjældent tager vi os tid til at føle efter, helt ind i kroppen, om en retning virker rigtig.


Ligesom et kompas er styret af jordens magnetfelter, bliver du også trukket i visse retninger af dine omgivelser. Du kan blive trukket ind på veje og afveje og helt miste orienteringen om hvordan du er endt der. At kende og forstå at bruge dit kompas og undgå disse afveje, kræver at du arbejder på at forstå din originale vej, din retning og dit mål.

 

Gennem arbejdet med FlowEye generne vil du blive mere bevidst om dit udgangspunkt og kunne skabe et billede af en ønsket fremtidig tilstand. Du ”kalibrerer” så at sige dit kompas og holder din originale retning, uanset hvad omgivelserne mener.

Compass 80.png
bottom of page